Julegaver på menuen

Økonomi, regnskaber og skatteregler er ofte forbundet med noget tørt og støvet. Når man til daglig sidder med næsen begravet i tal og paragraffer, kan man imidlertid være heldig, at støde på mere underholdende aspekter af området.

I en kommentar til nye regler fra SKAT om gavekort som julegaver til ansatte, skriver Lennart Gutfelt fra Amager revisionsvirksomheden Gutfelt & Partnere A/S:

Det har hidtil været forbundet med skattepligt for medarbejderne, hvis arbejdsgiveren har betænkt dem med et gavekort som årets julegave. Derfor er det ofte endt med naturalier i form af alt godt fra delikatessen. Og bevares, det er da også fantastisk - også selvom man selvfølgelig kan støde på udgaven, der er anrettet på en bund af syntetisk hø i maskinflettede kurve på størrelse med møllehjul og til tider som Rundetårn, og viklet ind i metervis af skinnende knitrende cellofan, der kan få enhver bundfalden 3. vin fra Rumænien, til at tage sig ud som en Grand Cru.

Hvem har ikke kigget på dette glinsende badekar af lækkerier og tænkt på hvordan man skulle forene et glas ansjoser, med de tørrede dadler og en dåse kippers i olie? Når først en delikatessemedarbejder får frie hænder, er der ikke nogen grænser for kreativiteten; Gamle fisk møder chokolade og visne frugter!

I en nylig afgørelse er der blødt lidt op på dette standpunkt hos SKAT. Fremover må arbejdsgiver godt lade julegaven være et gavekort til en restaurant. Se det var jo straks noget, der kunne vække den slumrende gourment, i selv den sureste og mest vintertrætte Mr. Scrooge! Medarbejdergoder hænger jo ikke på juletræerne i disse tider, hvor multimedie-skatter fylder godt i mediebilledet.

Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. Derfor har SKAT krævet nogle spilleregler opfyldt: Gavekortet må højest være på op til 700 kr. og må ikke give adgang til frit valg på a la carte menukortet og vinkortet, men alene give adgang til en på forhånd givet menu inklusiv vin!

Altså nu er jeg jo ikke kræsen, men hvad hvis nu havtaskekæber ikke lige er det, jeg har øverst på min kulinariske hitliste, og da slet ikke sammen med en halvsød mousserende sag fra Alsace… Mmmm, man kunne måske luske lidt rundt i restauranten og se om man kunne opsnappe en bestilling på gavekort-menuen, og så slå til: ” øhh, hvad siger du til at bytte min menu til noget à la carte”? ”…jeg lover jeg ikke har spist noget af den…” . Eller sætte den til salg til højest bydende, ved en storstilet auktion fra et bord i restauranten: ”Et farseret perlehønebryst med vilde svampe - første….., anden…

Nå, men hvordan dette skal håndhæves, har de jo uden tvivl, gjort sig nogle tanker om hos SKAT. Mon ikke chefen skal sidde med ved bordet hver gang og føre den fornødne kontrol. Ellers må man nok imødese et krav om, at skulle afgive erklæring, på tro og love om, hvad man har indtaget, når man møder på arbejde første gang efter middagen, med billeder af tallerkenen – både før og efter indtagelsen: ” Ja, jeg spiste det hele – hverken mere eller mindre.”